2000 bofællesskab, 1 vær., fremlejes, 10 m2, depositum kr. 10000, A/C forbrug kr. 2000, lejeperiode: 2 år +, overtagelsesdato: 01/07 , delvist møbleret, vaskemaskine, opvaskemaskine
Kollektiv på Frederiksberg søger bofælle
Et værelse i Det Gule Hus på Poul Møllers Vej fremlejes pr. 1. juli 2024. Det Gule Hus er en stor, gammel villa med udsigt til Frederiksberg Have. Vi er 6 beboere (3 m & 3 k) i alderen 50+, der søger ny bofælle. Kollektivet har eksisteret i 34 år med almindelig udskiftning af beboere. Dagligdagen i Det Gule Hus er på nogle måder mere bofællesskab end kollektiv.
Vi deler et stort køkken, to badeværelser, en stor fællesstue, vaskerum, værksted og en lille, idyllisk have. Vi spiser sammen 4 dage om ugen (man-tors) og skiftes til at lave mad. Madordningen betyder, at du skal forvente at lave mad ca. 2-3 gange om måneden. Indkøb og almindelig husførelse deles vi også om. Vi har alle et travlt, socialt-/arbejdsliv, men der er også plads til spontanitet i form af fælles middage, søndagsserier eller spil. Hver måned har vi husmøde og en fælles arbejdssøndag.
Vi forventer, at du er åben og social og har lyst til at bidrage til dagligdagen i huset med vedligeholdelse og andre praktiske ting, som følger med ved at bo i gammelt hus. Det Gule Hus er et ikke-ryger-hus.
Kort om det praktiske: Værelset er på ca. 10 m2, beliggende øverst i huset, med skrå vægge og tilhørende repos til opbevaring. Depositum: 10.000 kr., lejeperiode: 2 år+. Overtagelse: 1.7.2024. Lejen er på 3600 kr. pr. mdr. inkl. faste udgifter til varme, vand, el, internet, to aviser og tv-streaming. Derudover betaler vi 2000 kr. om måneden til mad.
Er du interesseret, så skriv lidt om dig selv, og hvorfor du gerne vil bo sammen med andre i et fællesskab. Vi søger en k – gerne med livserfaring.
Deadline for ansøgning er. 1. juni. Herefter indkalder vi til samtaler, hvor vi kan møde hinanden og se, om kemien passer. Skriv til:
Vi glæder os til at høre fra dig!