Lejligheden er attraktivt beliggende i Toldbodgade - lige om hjørnet fra Sankt Annæ Plads. Lejligheden er beliggende øverst i ejendommen og fremstår i eksklusiv og moderne stand, med en elevator direkte ind i stuerummet. Lejligheden udlejes delvist møbleret med tilpasset kunst og inventar, men kan til den rigtige lejer også være umøbleret.
Man ankommer med elevator midt i lejlighedens stuerum. Stuerummet er stort og rummeligt - og i åben forbindelse med køkkenet. Rummet er karakteriseret ved et flot lysindfald ad vinduespartier til flere sider, ad loftsvinduer og kviste. Stuerummet er naturligt inddelt i flere afdelinger og er i dag indrettet med opholdsstue, spisestue, hjemmekontor mm.. Spiseafdelingen er i forlængelse af køkkenet, som fremstår stort og rummeligt. Køkkenet er udført med en stor køkken ø og er udstyret med eksklusive hårde hvidevarer.
Fra stuerummet er direkte adgang til lejlighedens private tagterrasse. Tagterrassen er netop blevet genoprettet, efter udskiftning af tag på ejendommen. Den fremstår med nybehandlet træværk og matcher derfor ikke fotos taget for et par år tilbage. Tagterrassen er indrettet med flere hyggelige kroge og indbyggede bænke. Terrassen fremstår meget privat og har en flot udsigt til vandet ved Kvæsthusmolen. Terrassen er på hele 51 m2.
Der forefindes tre gode soveværelser i lejligheden. To af værelser er beliggende i forbindelse med hinanden og er i varierende størrelser. Det ene værelse kan med fordel benyttes som påklædningsværelse, da der er indbyggede skabe på begge sider. Alternativt hjemmekontor eller børneværelse. I forbindelse med de to værelser er lejlighedens primære badeværelse, der er udført i eksklusive materialer og har både bruseniche, badekar og ovenlysvindue.
I den bagerste del af lejligheden - i forlængelse af køkkenet - er indrettet en separat afdeling med et åbent opholdsrum og et godt soveværelse. Her er et væld af anvendelsesmuligheder som f.eks. gæsteafdeling m. egen stue, teenageafdeling, hjemmekontor, hobbyrum eller lignende. Lejligheden bagtrappe går fra opholdsrummet, så der tillige er separat indgang til afdelingen.
Der forefindes yderligere et gæstebadeværelse i lejligheden udfærdiget med separat bruseniche og vaskefaciliteter.
Dette er en absolut særlig og særegen lejlighed og mulighed på lejemarkedet. Her er der mulighed for at bo yderst centralt i København - men tilbagetrukket fra larm og støj på 5. salen, med eget privat udeområde.
Udlejes ikke som delebolig. Forbrugsudgifter er ikke inklusiv i huslejen.
Leje per måned | 68.000 kr/md |
Forbrug
Varme:
Vand |
2.001 kr/md 2.000 kr/md 1 kr/md |
Depositum | 204.000 kr |
Dyr tilladt | Nej |
Etage | 1. |
Elevator | Ja |
Altan/terrasse | Ja |
Møbleret | Ja |
Pakering | Nej |
Energimærke | Ikke oplyst |