7900 villa, 5 vær., Akacievej, 172 kvm 3, forudbetalt leje kr. 7900, depositum kr. 23700, overtagelse: 01.03.22, vaskemaskine, opvaskemaskine, køleskab, parkeringsplads, kælderrum, garage, lejeperiode ubegrænset
Akacievej 3, 7900 Nykøbing Mors er en af øens mest eftertragtede beliggenheder. Her findes en spændende og stilfuld murermestervilla fra 1923 med masser af atmosfære og charme. Huset er 172m2, fordelt på 81m2 på stueetagen, 35m2 på 1. sal og 56m2 i kælderen. Derudover er der 22m2 garage og 94m2 udehus fordelt på værksted, overdækket terrasse samt drivhus/orangeri. Derudover er der fantastisk udsigt over Limfjorden, både fra stuen og fra en af husets tre soveværelser på 1.sal.
Huset er beliggende på en 1.004 m2 stor grund med en spændende og dejlig lukket have, med plads til alverdens aktiviteter for hele familien. Her findes små hyggekroge hvor barnevognen kan stå uforstyrret eller til hyggelige stunder på en varm sommerdag. Her er også rig mulighed for etablering af køkkenhave, eller udfoldelse af andre botaniske interesser. Især det overdækkede terrassemiljø giver en særlig sydlandsk stemning. En rigtig hyggeoase, hvor udelivet kan nydes i fulde drag uanset vejret.
Stueplan: Entré, toilet/badeværelse m/brus, 2 stuer en ´suite, køkken m/spiseplads.
1. sal: Repos/gang, 2 værelser, soveværelse samt toilet/badeværelse m/brus.
Kælder: Gang, vaskerum, vikt. rum samt disp.rum.
Akacievej er et klassisk fredfyldt villavejskvarter, der ligger godt placeret i Nykøbing med gå afstand til skole, dagligvarehandel og gågaden i byens centrum.
Området i sig selv byder også på fantastiske omgivelser til gåture, bl.a. på den idylliske natursti, der snor sig fra bunden af Akacievej (ca 400 meter fra huset) og ned til Limfjorden der fører videre til Strandparken. Se vedlagte satellitfoto af ruten ned til vandet fra huset - en hyggelig gåtur hvor man på mindre end 5 minutter befinder sig ved Limfjordens bred.